Gratis webinar: Planlæg kirkens kommunikation

Sådan lægger du en plan for kirkens kommunikation i det nye år

Har jeres kirke også masser af gode idéer og initiativer i gang, men brug for at koordinere kommunikationsindsatsen?

Grundlæggende er det vigtigt, at man har en klar strategi for, hvad man vil med sin kommunikation, for at det ikke kommer til at stritte i alt for mange retninger, og for at det ikke bliver spildte kræfter. Særligt, hvis I er flere involverede i kommunikationen, kan det være en fordel at præcisere, hvad de forskellige kommunikationsopgaver består af, og hvem der gør hvad hvornår.

Det er først og fremmest vigtigt, at man tænker på, hvilke målgrupper man vil nå. For kommunikation ”til alle” kan nemt ende med at blive kommunikation ”til ingen”! Se vores webinar fra foråret 2022: Målret din kommunikation mod kirkens målgrupper.

Indhold på webinaret

En gennemarbejdet og klar kommunikationsstrategi kan bidrage til at skabe bedre kontakt med de rigtige målgrupper, styrke det generelle indtryk af kirken og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til kommunikation.

At lægge en strategi betyder egentlig bare, at man på en systematisk måde tager udgangspunkt i en konkret situation eller udfordring; formulerer et konkret ønske, om hvad man vil opnå; identificerer de nødvendige skridt på vejen; og derefter konsekvent gennemfører de nødvendige beslutninger og initiativer for at nå derhen, hvor man gerne vil.

På webinaret giver vi inspiration og redskaber til at:

  • udarbejde et årshjul, som strukturerer kommunikationsindsatsen omkring årets begivenheder i kirken og i sognet som helhed.
     
  • lave en kommunikationsplan, som tager højde for jeres mål og de ressourcer, I har til rådighed.

Vi tager udgangspunkt i vores viden om strategiprocesser, målgrupper, medievalg, effektiv kommunikation samt vores indgående kendskab til kirkeverdenen.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til webinaret, er du velkommen til at kontakte underviser Rikke Kubstrup.

 

Gå til tilmelding

menu
support
søg
kontakt
Kontakt
faux rolex