En af dem, der ved noget om, hvad der foregår inde i unges hoveder i konfirmationsalderen, er Suzette Munksgaard, der er religionspædagogisk konsulent på Center for Ungdomsstudier (CUR), hvor hun bl.a. arbejder med børn og unges religiøse dannelse. Hun har lavet en lang række undersøgelser og interviews med konfirmander i forskellige sammenhænge.

- Unge er ladt alene på herrens mark, når de selv skal vælge, om de vil døbes eller ej. Det er et valg, som forældrene ikke blander sig i, siger Suzette Munksgaard.

For mange forældre handler fravalget af barnedåb om, at de ikke vil indoktrinere deres børn, men give barnet muligheden for at vælge helt selv.

- Men forældre vælger jo også mange andre ting for deres børn. Hvis man ikke vil tale til sit barn, før barnet selv har valgt et sprog, så bliver barnet jo sprogløs og ordløs. Og det bliver unge i forhold til det religiøse sprog, siger Suzette Munksgaard.

Hun mener, at fravalget af barnedåb dels skyldes et ønske om at fritstille unge, og dels at forældrene tilhører den generation, der fik mindst kristendomsundervisning i skolen, og som er vokset op uden religion i det offentlige rum, og derfor ofte selv mangler viden og sprog til at tale om kristendom og religion i det hele taget.

- Forældrene har en stor blufærdighed over for tro og religion. Men det har børn og unge ikke. De har derimod brug for religiøse færdigheder. Religion er i dag en del af populærkulturen og det offentlige rum. Der er præster med i film og serier, og unge er vant til religion i det offentlige rum, siger Suzette Munksgaard.

Fravalget af barnedåb handler også om en generel tendens i samfundet, nemlig at børn bliver inddraget i de fleste beslutninger. En tendens, som Suzette Munksgaard på mange områder værdsætter, men som hun også påpeger kan blive for meget. Som når en mor spørger sit 5-årige barn, hvad de skal have at spise i aften, når det efter en lang dag i børnehaven står midt i et supermarked fyldt med mennesker og 200 forskellige slags mad.

- Det handler om et demokratisk syn, hvor børn er med til at bestemme det meste. Men det handler måske også om, at moren ikke selv kan overskue at vælge, siger hun med et lille grin.

Unge ser det ikke som et problem, at de selv skal vælge dåben til, hvis de vil konfirmeres.

- De ved ikke, hvad de er gået glip af. De ser mere dåben som adgangsbillet til konfirmationen, for det er jo den, de står overfor, siger Suzette Munksgaard.

Hos CUR hører man ikke om unge, der ville ønske, at deres forældre havde truffet valget for dem. De tager valget på sig.

- De er vant til at tage ansvar for sig selv og deres valg, og de skyder ikke skylden på andre. Det er deres liv. Deres ansvar, forklarer Suzette Munksgaard.

Og der er fuld respekt for den unges valg fra forældrene, uanset hvad de vælger. I det hele taget er der en tendens til, at unge bliver mere og mere seriøse omkring konfirmationen. Mange er igennem en afklaringsfase enten op til konfirmationsforberedelsen eller undervejs. De er opdraget til at tage ansvar for deres valg, og mange af dem ser konfirmationen som et betydningsfuldt valg.

- 9 ud af 10 konfirmander siger, at de selv har valgt at blive konfirmeret. Det er deres projekt, ikke deres forældres, siger Suzette Munksgaard, og tilføjer, at flere unge beskriver det som deres første store valg.

Religiøs dannelse og opdragelse ligger langt nede på listen hos forældre, når man spørger til, hvad de synes er vigtigt. Det er ikke deres bord. Det udliciterer de til præsterne, viser CURs interviews.

- Forældre taler ikke om tro og religion. Det er nemmere at tale om, at man er medlem af en swingerklub, end at man er medlem af folkekirken, siger Suzette Munksgaard.

Men unge vil faktisk gerne tale med deres forældre i stedet for at stå helt alene med deres overvejelser. I en afklaringsfase har man brug for at øve sig på at forklare sig. Forældre skal bare ikke regne med, at de unge selv spørger om hjælp. 

- 3/4 af de unge snakker aldrig eller sjældent med deres forældre om religiøse temaer. Forældrene spørger: ”Hvordan gik det til præst?”, men aldrig: ”Hvad tænker du om det, eller hvad tror du selv?” Når man spørger de unge, om de kunne tænke sig, at forældrene spørger dybere ind til de unges egne overvejelser, så siger 3/4 ja. Men de kunne aldrig selv finde på at starte sådan en samtale, for det er et seriøst emne, og seriøse emner forventer de, at forældrene tager teten på. De er de voksne, siger Suzette Munksgaard.

Hun mener, at forældrene er nødt til at komme over deres blufærdighed, så de kan være med til at give unge religiøse færdigheder. 

- Forældrene er nødt til at være med til at skabe rum for religiøs refleksion. Det er ikke nok at gå til præst 2 timer om ugen. Og man kan altså sagtens spørge ind, uden selv at kende svarene, siger Suzette Munksgaard.

For tro udvikler sig i dialog. Og unge i dag har mere brug for religiøs dannelse og færdigheder end tidligere.

- Sevdha fra Syrien ved, hvorfor hun bærer tørklæde, og hvorfor hun beder flere gange om dagen. Men Selma fra Sydhavn kan ikke forklare sin tro, og hvorfor hun gør, som hun gør. I en global kontekst har de brug for at kunne forklare om den religiøse kultur og baggrund, de kommer fra, og gebærde sig i den, siger Suzette Munksgaard.

Nogle forældre vælger at give deres børn en indgang til den religiøse dannelse allerede som små:

- I dåben får man en gave, som man kan vælge at pakke op. Man får tro, håb og kærlighed. Det kan man også få uden dåben, men med dåben får man det i religiøst indpakningspapir. Det får man ikke naturligt med andre steder, siger Suzette Munksgaard.

Andre forældre vægter det højere, at børnene træffer deres eget valg uden en tilkendegivelse fra forældrene af, hvad de synes er det rigtige.

- Det interessante bliver at se i løbet af nogle år, hvad de konfirmander, der selv valgte dåb, da de skulle konfirmeres, gør, når de får børn? Giver de også deres egne børn valget? Eller døber de deres børn, fordi de tænker, at de ikke skal stå i samme situation, spørger Suzette Munksgaard?