Hvem var ham Jesus egentlig? (10-13 år)

I filmen til mellemtrinsalderen opdager værten Inge, at der er et billede af Jesus i hendes pas. Det starter en jagt på, om Jesus gemmer sig andre steder i vores hverdag. Undervejs besøger hun jernalderlandsbyen i Vingsted, Aarhus Universitet, kirken og Jelling, hvor både Jellingestenene og museet får besøg, og hun bliver klogere på, hvordan kristendommen kom til Danmark, hvem Jesus var – og om der er forskellige versioner, og hvorfor fortællingen om Jesus stadig dukker op så mange steder i vores samfund.

Filmen beskæftiger sig både med den historiske Jesus og den Jesus, kristne tror på. På en alderssvarende måde kommer materialet derfor også omkring kildekritik, hvordan vi kan vide noget om, hvad der er sket for så længe siden, og hvad vi ved, hvad der er sandsynligt, og hvad man kan tro på. Filmen beskæftiger sig også med, hvordan tro og viden spiller forskellige roller.

Sådan kan du bruge filmen

Når man har set filmen, er man blevet klogere på både den historiske og den kristne Jesus. Der er mange muligheder for at bruge filmen som afsæt til videre forløb: diskussion på klassen, paralleller til andre historiske personer, historieforløb om jernalderen i Danmark, Jellingestenene eller kristendommens ankomst til Danmark, billedkunstforløb om, hvordan Jesus mon så ud, forløb om kildekritik, forløb om lignelser og hvad Jesus egentlig sagde, forløb om Bibelen og dens tilblivelse og meget mere. Filmen er fyldt med kroge, som du som underviser kan gribe og bygge videre på.

Medvirkende

I filmen medvirker foruden værten Inge Schou-Hansen også Marie Vejrup Nielsen, der er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Brit Andreasen Hau, der er arkæolog ved Vejle Museerne og jernalderlandsbyen i Vingsted, Tove Bjørn Jensen, der er sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle og Adam Bak, der er arkæolog og kulturformidler ved museet Kongernes Jelling.

menu
support
søg
kontakt
Kontakt