Reformation i børnehøjde

Vi lytter til Luther

Hvorfor er reformationen relevant for børn i dag? Det giver 6 nye film et bud på.

Tag børn med tilbage i historien, og bliv klogere på reformationen og dens betydning i Danmark. Materialet består af 6 film samt tilhørende undervisningsmateriale, og er målrettet 3.-6. klasse og minikonfirmander. Filmene er oplagt til både undervisning og samtale.

På jagt efter spor fra reformationen

I filmene er den danske reformator Hans Tausen (Sigurd Barrett) i anledning af 500-året for reformationen taget tilbage for at se, hvordan det egentlig er gået siden. Men det kan være lidt svært at finde hoved og hale i nutiden, når man er 500 år gammel.

Heldigvis møder han pigen Alvilda, der kan hjælpe ham. Sammen går de på jagt efter spor fra reformationen, selv om Alvilda er lidt skeptisk. For kan Luther nu også tage æren for, at hun tør sige sine forældre imod? Hvad har han at gøre med, at vi taler dansk i dag? Og kan man overhovedet finde spor efter noget, der skete for så længe siden?

Se filmene

Projektet er produceret af Danmarks Kirkelige Mediecenter, og blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune, Viborg Stift, Tumblehead, Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter. Det er gjort muligt med støtte fra Folketinget - Reformationspuljen, Ole Kirk's Fond, Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark og Viborg Kommune.

menu
support
søg
kontakt
Kontakt