Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med efterfølgende fokus på filmisk formidling af centerets forskningsresultater
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) arbejder for at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden relevant for folkekirken og samfundet. Målgruppen er præster, menighedsråd, ansatte i folkekirken, beslutningstagere i samfundet mv.
FUV har med afsæt i centerets kommunikationsstrategi ønsket at få gjort centerets forskningsresultater mere tilgængelige og anvendelige for målgruppen. Målet er at få tal, skemaer, statistik og kompliceret tekst omsat til levende billeder, lyd og aktuelle historier fra målgruppens virkelighed. DKM har derfor produceret en række korte film, bl.a. om hvad det vil sige at være præst, kirkeligt og kommunalt samarbejde, kirkelig resocialisering og funktionspræster. Filmene er frit tilgængelige og delbare.
Den seneste filmproduktion ”Kandidatvillighed - at være eller ikke være kandidat til menighedsrådet” er produceret for FUV i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd, og er udover en præsentation af en række undersøgelsesresultater også et praktisk og anvendeligt værktøj til landets menighedsråd i deres forberedelser til det kommende menighedsrådsvalg.
Alle de gode igangværende projekter og initiativer blev bearbejdet på en workshop, hvor der blev sat struktur på målgrupper og medier, budskaber og ressourcer. Det var væsentligt for centret at finde vinkler og værktøjer, der ville præcisere kommunikationen af til tider tungt akademisk stof og samtidig holde øjnene åbne for udviklingsmuligheder, så rapporterne også kan komme folkekirken til gavn i en travl hverdag.
Når vi arbejder med kommunikationsstrategi tager vi altid udgangspunkt i en workshop, hvor vi inviterer de rette interessenter og faciliterer alle gennem et velafprøvet format, hvor vi kommer igennem hele kommunikationspaletten:
Mål - Interessenter
Budskaber - Målgrupper og delbudskaber
Medievalg - Succeskriterier
Vi kommunikerer det du tror på og brænder for. Mød os her.