Jul, påske og pinse i letlæst form
Man kan læse bøger for sjov, for at blive klogere - og for at blive bedre til at læse hurtigt og sikkert. Og når man er barn, skal de tre ting helst gå op i en højere enhed.
I samarbejde med forlaget Turbine har vi lavet 3 fagbøger til børn, som kombinerer viden om kristne højtider med noget, alle børn skal – nemlig lære at læse.
Man bliver en god læser ved at læse meget. Mange skoler forventer, at børn i de yngste klasser dagligt læser 20-30 minutter. Det kræver rigtig mange bøger om rigtig mange forskellige emner, så hvorfor ikke også bruge det til at fortælle om kirke og kristendom, så flere børn bliver klogere på, hvorfor de egentlig har påske-, pinse- og juleferie?
”Vi har allerede nu haft stor glæde af bøgerne om jul, hvor 33 minikonfirmander fik den som hilsen fra kirken ved deres afslutning. Nu har vi igen et hold med 35 minikonfirmander, som til deres afslutning i marts får påskebogen som gave”
Hvorfor fejrer vi påske?
Hvad betyder skærtorsdag?
Og hvorfor spiser vi lam til påske?
Alt dette og meget mere får du svar på i denne bog.
Hvorfor fejrer vi pinse?
Hvad betyder Helligånd?
Og hvorfor danser solen til pinse?
Alt dette og meget mere får du svar på i denne bog.
Hvorfor fejrer vi jul?
Hvad betyder advent?
Og hvorfor pynter vi juletræet med stjerner og hjerter?
Alt dette og meget mere får du svar på i denne bog.
Bøgerne er en del af forlaget Turbines populære Jeg Læser-serie med fagbøger til børn i 2.-4. klasse.
Det er til børn, der har knækket læsekoden, som øver sig og hele tiden er på jagt efter bøger, der interesserer dem og giver svar på nogle af hverdagens spørgsmål.
Bøgerne indeholder alt, hvad der kræves af en rigtig fagbog, og kan bruges til faglig læsning i skolen.
De har et lix-tal på 14-20.
”Bøgerne fortæller både om det kristne budskab og de bibelske fortællinger, og samtidigt er der faktabokse om vores traditioner og den kulturelle del af fejringen. Den kombination fungerer rigtig godt.”
Vi kommunikerer det du tror på og brænder for. Mød os her.