Grafisk profil og let tilgængelige materialer
Kolt Kirke kom til os med en forespørgsel om en ny grafisk profil, der kunne være med til at give hjemmesiden et løft i forhold til at blive mere inviterende og fremvise de mange gode arrangementer og events, de tilbyder. Vi blev enige i, at det skulle ske ved et redesign af forsiden, en rentegning af logoet og ved at tage udgangspunkt i nogle af de nye farver, der virker varmere, indbydende og mere velkommende.
Vi aftalte, at vi skulle levere to skabeloner i Canva, som nemt kan redigeres og bruges som et redskab til at fortælle om nye arrangementer, så den nye grafiske profil udnyttes til fulde bl.a. på Facebook og Instagram. Kolt har i processen været gode til at implementere den nye grafiske profil i bl.a. mailsignatur og benytte sig af den nye grafiske identitet.
Derudover har vi også optimeret hele hjemmesiden i forhold til webtilgængelighed, hjulpet med deres tilgængelighedserklæring samt optimeret deres MR-referater, så de har en webtilgængelig skabelon som en underside, der kan benyttes til alle fremtidige referater.
Rentegning af logo
Udvikling af ny forsideskabelon (Heri udvikling af nye farvekoder, ikoner og mere inviterende elementer)
Canva-skabelon i A3-format og Facebook-format, så der nemt kan laves fine nye opslag/plakater
Optimering af webtilgængelighed på siden
Webtilgængelige MR-referater
Det hele er blevet så fint. Det er en fornøjelse at komme ind på den nye hjemmeside, der er langt mere rolig, overskuelig og brugervenlig. De nye farver gør vores layoutarbejde langt nemmere og får det færdige resultat til at se mere indbydende ud.
Alt i alt har vi været meget tilfredse med samarbejdet med DKM og den gode service vi har fået undervejs.
Anne-Mette - Kommunikationsmedarbejder, Kolt Kirke.
Sebastian Heegaard Andersen, Digital Kommunikationsrådgiver og Projektleder
Vi kommunikerer det du tror på og brænder for. Mød os her.