Film, bøger og musik - formidling og fortællinger for børn
Sigurd og Snapper er vores rigtig gode venner, som ofte hjælper os, når vi formidler nogle af livets store spørgsmål for børn og deres voksne. Gennem årene er det blevet til en hel serie af film, bøger og sange, hvor Sigurd og Snapper taler om de ting, der kan være svære at forstå og sætte ord på. Det er fx Historier om verdens uretfærdighed, Sigurds historier om at være til og Sigurd fortæller bibelhistorier.
Alle film og fortællinger med Sigurd og Snapper er udviklet og produceret i tæt samarbejde med Sigurd Barrett, som har en enestående evne til at fange børn og familier i de fængslende fortællinger om verdens uretfærdighed eller historier om at være til. Senest er også Snappers fætter Topper kommet til, og det er bl.a. ham, der har været i Afrika for at fortælle om verdens uretfærdighed og om den nye brønd til Tamalas landsby.
Sigurd og Snapper er afsæt for en lang række projekter, der handler om nogle af de mange spørgsmål, børn stiller til livet, og som voksne sommetider kan have svært ved at få sat ord på, fordi der sjældent er et simpelt svar. Både de helt store spørgsmål og de mere hverdagsnære. Hvorfor dør man? Hvad er fattigdom? Går alle børn i skole? Hvorfor må han, når jeg ikke må? Hvad er uretfærdighed egentlig? Og er det okay at hade porretærte?
Vi har skabt et univers, hvor forældre og andre voksne omkring børnene får værktøjer til at tale med børn om livets store spørgsmål.
Se meget mere under vores tema omBørn og familier
Vores projekter med Sigurd og Snapper kunne ikke realiseres uden hjælp fra en masse gode samarbejdspartnere og fonde, som gerne vil støtte vores arbejde med at formidle for børn.
Læs mere om vores fondsstøttede projekter her
Vi kommunikerer det du tror på og brænder for. Mød os her.