Journalist/Konceptuel projektleder til fondsprojekter

Vil du være med til at gøre en forskel?

Vi søger en passioneret projektleder og indholdsudvikler, som kan styrke vores team og være med til at drive vores fonds- og kundeprojekter.

Som virksomhed er vi forpligtede til at skabe en positiv indvirkning på samfundet gennem vores dybt forankrede værdier.

Vi har brug for en person, der kan kombinere stærke sproglige og kommunikative evner samt evnen til at udvikle og lede projekter med en dyb forståelse for værdibaseret kommunikation.  

Ansvarsområder

Som journalist/projektleder vil du spille en afgørende rolle i vores team, der udvikler og finder funding til projekter, der kommer børn, unge, familier, skoler og organisationer til gavn. Du vil i samarbejde med teamet være ansvarlig for udvikling af fondsprojekter gennem hele processen, inklusive udarbejdelse af koncept, indhold og fondsansøgning. 

Dit faglige fokus er derudover skriftlig formidling og udvikling af materialer, der er autentiske og i øjenhøjde med modtageren. Du vil planlægge, koordinere og sikre en vellykket forankring af projekterne, som bl.a. indeholder udvikling af film, billeder og tekster. Både internt og eksternt.

Fagligt er jobbet en blanding af udvikling af kommunikationsløsninger til både fonds- og kundeprojekter, indholdsproduktion, projektudvikling og projektledelse. Du brænder for at gøre en forskel med projekter til kirker, skoler, organisationer og familier, så de kan gøre en forskel i deres arbejde. 

Kvalifikationer

  • Erfaring som journalist eller lign. med dokumenteret evne til at skabe og formidle indhold, der berører og engagerer læsere. 
     
  • Det er en fordel, hvis du laver eller har lavet frivilligt arbejde f.eks. i en idébestemt børne- og ungdomsorganisation. 
     
  • Erfaring som projektleder og meget gerne erfaring med udarbejdelse af fondsansøgninger.
     
  • Stærke kommunikationsfærdigheder og en dyb forståelse for værdibaseret formidling til forskellige målgrupper på tværs af medier.
     
  • En holistisk tilgang til projektledelse, der fokuserer på bæredygtige resultater.
     
  • Evnen til at samarbejde med frivillige organisationer, kirker og skoler med en nysgerrig og samtidig fokuseret professionel tilgang til opgaverne. 
     
  • Relevant uddannelsesbaggrund inden for journalistik, kommunikation, hands-on projektledelse eller beslægtede områder. 
     
  • Facilitering og afholdelse af workshops, undervisning og kurser. 

Som person

  • Du arbejder selvstændigt og i team (holdspiller).
     
  • Du brænder for at gøre en forskel med dine tekster, projektledelse og de mennesker, du arbejder sammen med og for.
     
  • Du har let ved at tale med alle og tager ansvar.
     
  • Du tager gerne initiativ og tænker ud af boksen for at nå opstillede mål.
     
  • Du er tillidsvækkende og fagligt ambitiøs.
     
  • Du har en god og smittende energi.

Vi tilbyder

  • Gode arbejdsvilkår og fantastiske kollegaer.
     
  • Frokostordning.
     
  • Flad organisation og mulighed for at blive en del af et ambitiøst team.
     
  • Løn- og pension jf. overenskomst og kvalifikationer.
     
  • Sundhedsforsikring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsansættelse og er baseret i Åbyhøj, Aarhus. Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med projektarbejde og samarbejde med kunder og samarbejdsorganisationer. Dog primært Danmark. Egen bil eller mulighed for bil vil derfor være en fordel. 

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du bedes vedhæfte dit CV, en motiveret ansøgning og eksempler på tidligere arbejde, der demonstrerer, at du er den rette til jobbet. 

Ansøgningsfrist er den 15. januar 2024, og ansøgninger vil blive behandlet løbende. Send din ansøgning til job@dkm.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Susanne Bæk Hansen på tlf. 87 40 37 01 eller projektleder og filmproducer Søren Johan på tlf. 87 40 37 08.

menu
support
søg
kontakt

Hvem er DKM?

DKM er en non-profit erhvervsdrivende fond – et kommunikationshus, der hjælper værdibaserede organisationer, kirker og skoler med kommunikation og formidling gennem samarbejde og stærke processer. Vi hjælper vores kunder med at kommunikere det, de tror på og brænder for.

Kontakt
faux rolex