3S-Avanceret - Få din hjemmeside gennemgået og optimeret

Introduktion til kurset

På det avancerede 3S-kursus lærer du, hvordan du professionelt og effektivt redigerer og udvikler din hjemmeside.

Vi ser på hjemmesiden fra et strategisk og kommunikativt perspektiv, og du lærer altså ikke bare, hvordan du laver en hjemmeside, men bliver mere bevidst om hvorfor, hvem din målgruppe er, og hvordan du skaber en god brugeroplevelse for dem.

Du får faglig indsigt, praktiske kompetencer og inspiration til nye funktioner og måder at gøre tingene på. Og du kan afprøve det hele på din egen hjemmeside undervejs, så du samtidig får udført værdifuldt arbejde under kurset. Alt sammen under kyndig vejledning fra vores ekspert og kursusholder.

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Struktur og disponering: byg en hjemmeside som er overskuelig og intuitiv for dig og din målgruppe
     
  • Målgrupper – hvem er det, og hvad skal de bruge hjemmesiden til?
     
  • Brugervenlighed – sådan sikrer du en god brugeroplevelse
     
  • Visuelle virkemidler, billeder og video
     
  • Introduktion til smarte webmasterværktøjer, der gør dit arbejde bedre, mere effektivt - og sjovere!
     
  • Inspiration og idéer til, hvordan du udnytter hele paletten af muligheder i 3S

Vores mål er, at du ved kursets afslutning kan arbejde med de mere avancerede funktioner og værktøjer i 3S – så du på egen hånd kan redigere og udvikle din hjemmeside. Med et professionelt udtryk og vellykket kommunikation som resultat.

Målgruppe

Kurset er for 3S-administratorer med styr på systemets grundværktøjer og lyst til at lære nye og mere avancerede funktioner at kende. Du har fundamentet på plads og er klar til at tage din hjemmeside og kommunikation til næste niveau.

Det får du:

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

  • 5 timers intensivt kursus, der veksler mellem undervisning og workshop-øvelser.
     
  • Små kursushold på 2-6 deltagere. Det sikrer god tid til spørgsmål og individuel vejledning.
     
  • Tid til at arbejde med egen case og dermed mulighed for at udføre konkret arbejde på dagen.
     
  • Fuld forplejning hele dagen
     
  • Gratis kursusmaterialer
     
  • Sparring og ekspertviden fra erfaren og kompetent kursusholder Rikke Kubstrup. Rikke er intern projektleder og underviser og har mange års erfaring med 3S og IT-support generelt. Og så er hun mester i at formidle IT på helt almindeligt dansk, så det bliver både sjovere og nemmere at arbejde med sin hjemmeside.

Pris, praktik og tilmelding

Vi afholder kurser i både Aarhus og København.

I Aarhus afholdes kurset i vores egne lokaler på Johannes Ewalds Vej 42, 8230 Åbyhøj.

I København afholdes kurset på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. Vi henviser til parkeringskælderen ved Industriens Hus.

Tidsrum:
kl. 10.00 – 15.00, check-in 15 minutter før.

Pris 3.495 kr. inkl. moms / 2.796 kr. ekskl. moms
Beløbet inkluderer fuld forplejning og kursusmateriale.
Ved afbud mindre end 15 dage før kursusdatoen faktureres 50% af kursets pris.

Medbring computer med internetadgang.

Vi sender dig en påmindelse på mail senest 7 dage før kursusstart.
Og vi fakturerer først efter endt kursus.

Se de forskellige datoer og tilmeld dig her

menu
support
søg
kontakt
Kontakt