3S-hjemmesidekursus
Introduktion til kurset
Med dette startkursus får du en grundig introduktion til alle de vigtigste funktioner og muligheder på din 3S-hjemmeside.
Vi besvarer dine spørgsmål og møder dig, der hvor du er – med udgangspunkt i dine daglige arbejdsopgaver og eventuelle udfordringer.
Du får praktiske kompetencer og mulighed for at afprøve teknikker og funktioner på din egen hjemmeside undervejs, så du samtidig får udført værdifuldt arbejde under kurset. Alt sammen under kyndig vejledning fra vores ekspert og kursusholder.
Vi kommer blandt andet omkring:
- Kort teknisk introduktion til Typo3 og 3S
- Gennemgang af centrale begreber som back-end og front-end
- Brugere og administratorrettigheder
- Struktur og brugervenlighed på hjemmesiden
- Tekster til web – hvad skal man være opmærksom på?
- Billeder og mappestruktur
- Indstilling af farver og skrifttyper
- Oprettelse af knapper og links
- Gode rutiner og vedligehold – undgå at hjemmesiden ”støver til”
- Samspil mellem hjemmesiden og den øvrige kommunikation
Vores mål er, at du ved kursets afslutning er klædt godt på, så du kan lave og vedligeholde en flot og brugervenlig hjemmeside.
Målgruppe
Kurset er for dig, der opdaterer og vedligeholder en 3S-hjemmeside.
Du kan være helt eller delvist ansvarlig for hjemmesiden – nybegynder eller let øvet. Kurset er for alle, der kunne tænke sig en grundig introduktion til systemet og dets basale funktioner.
Det får du
Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
- 5 timers intensivt kursus, der veksler mellem undervisning og workshop-øvelser.
- Små kursushold på 2-6 deltagere. Det sikrer god tid til spørgsmål og individuel vejledning.
- Tid til at arbejde med egen case og dermed mulighed for at udføre konkret arbejde på dagen.
- Fuld forplejning hele dagen
- Gratis kursusmaterialer
- Sparring og ekspertviden fra erfaren og kompetent kursusholder Rikke Kubstrup. Rikke er intern projektleder og underviser og har mange års erfaring med 3S og IT-support generelt. Og så er hun mester i at formidle IT på helt almindeligt dansk, så det bliver både sjovere og nemmere at arbejde med sin hjemmeside.
Pris, praktik og tilmelding
Vi afholder kurser i både Aarhus og København.
I Aarhus afholdes kurset i vores egne lokaler på Johannes Ewalds Vej 42, 8230 Åbyhøj.
I København afholdes kurset på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. Vi henviser til parkeringskælderen ved Industriens Hus.
Tidsrum:
kl. 10.00 – 15.00, check-in 15 minutter før.
Pris 3.495 kr. inkl. moms / 2.796 kr. ekskl. moms
Beløbet inkluderer fuld forplejning og kursusmateriale.
Ved afbud mindre end 15 dage før kursusdatoen faktureres 50% af kursets pris.
Medbring computer med internetadgang.
Vi sender dig en påmindelse på mail senest 7 dage før kursusstart.
Og vi fakturerer først efter endt kursus.