SoMe - Lær at bruge kirkens sociale medier

Lær at arbejde strategisk med din kirkes sociale medier

Kunne du tænke dig at blive bedre til at nå ud til kirkens målgruppe på de sociale medier?

På vores SoMe-kursus dykker vi ned i, hvordan du bedst muligt anvender Instagram og Facebook. Disse er effektive redskaber til at nå ud med et budskab til mange mennesker og en specifik målgruppe, når de anvendes mest hensigtsmæssigt. 

Kurset er opdelt i tre forskellige blokke, hvor vi kigger på:

  1. Hvordan fungerer Facebook og Instagram som medier? Vi kigger på, hvad der fungerer hvor, og hvordan samspillet er mellem medierne samt opsætningen hertil.
     
  2. Hvordan fanger du modtageren bedst muligt med dit indhold? Vi dykker ned i, hvordan du skriver gode tekster, hvordan du sikrer de rette signaler, og vi kommer også ind på, hvordan du kan sikre interaktion for at få flere følgere.
     
  3. Hvordan kan du bruge AI til at gøre dit arbejde nemmere?

 

Målgruppe

Kurset er for dig, der har ansvaret for din kirkes sociale medier og som gerne vil i gang med (eller blive bedre til) at arbejde med disse.

Du kan godt tænke dig at blive klogere på Facebook og Instagram og få gode tips til, hvad du skal gøre hvor. Du kan også godt tænke dig at arbejde mere strategisk med medierne, så du sikrer dig, at der er en klar rød tråd i, hvad du gør hvor.

 

Det får du

Du skal fokusere på at lære, så derfor sørger vi for:

  • Fuld forplejning hele dagen med mad, frugt, kaffe osv.
     
  • 5 timers kursus, der veksler mellem undervisning, eksempler og øvelser
     
  • Små kursushold på 2-6 deltagere - du har hele tiden mulighed for at stille spørgsmål undervejs
     
  • Kursusmaterialet - Her får du gode frameworks, du kan have ved din side til dit arbejde fremadrettet
     
  • Sparring med den kompetente kursusholder Sebastian. Sebastian er digital kommunikationsrådgiver og projektleder og arbejder dagligt på de sociale medier. Han har bred erfaring med, hvad der fungerer hvor, og hvordan man benytter medierne bedst muligt

 

Praktisk info

I Århus afholdes kurset i vores egne lokaler: Johannes Ewalds Vej 42, 8230 Åbyhøj.

I København afholdes kurser på Vartov: Farvergade 27, 1463 København K. Ift. parkering henviser vi til parkeringskælderen ved Industriens Hus.

Tidsrum: kl. 10-15.00, check-in 15 minutter før.

Pris 3.495 kr. inkl. moms / 2.796 kr. ekskl. moms
Beløbet inkluderer fuld forplejning og kursusmateriale.
Ved afbud mindre end 15 dage før kursusdatoen faktureres 50% af kursets pris.

Medbring computer med internetadgang

Vi sender dig en påmindelse på mail senest 7 dage før kursusstart.
Og vi fakturerer først efter endt kursus.

Se de forskellige datoer og tilmeld dig her

 

menu
support
søg
kontakt
Kontakt