Webinar: Hvabehar - hvem Ansgar? Nyt gratis materiale

Hvabehar - hvem Ansgar?

Bliv klogere på ’Hvabehar - hvem Ansgar?’ - det store nye og gratis undervisningsprojekt om, hvordan kristendommen kom til Danmark

På en time får du indblik i det nye undervisningsmateriale til de 9-12-årige, der er målrettet historie- og kristendomsundervisning.

Undervisningsmaterialet til skoler præsenteres af de to lærere Amalie Mølbach Johan og Sarah Høgh Vennevold, der har udviklet materialet. Du får en introduktion til det materiale, der er lavet til museer og kirker samt ideer til, hvordan skole, kirke og museum kan arbejde sammen om at fortælle historien om, hvordan kristendommen kom til Danmark.

’Hvabehar – hvem Ansgar?’ er den store fortælling om, hvordan kristendommen kom til Danmark. Projektet er gratis for alle og kan hentes her: www.hvem-ansgar.dk. Det består af otte film, otte historier, otte sange, en musical og forløb og aktiviteter. Sigurd Barrett er historiefortælleren.

Fortællingen tager udgangspunkt i den unge munk Ansgar, også kaldet Nordens apostel. Hans mission står som en ny retning for Danmark, da han bragte kristendommen med sydfra til danerne – mere end 100 år før, Harald Blåtand rejste Jellingstenen.

Projektets fortællinger følger kristendommens rejse fra historierne om Jesu korsfæstelse og genopstandelse fra en klippehule på bjerget Golgata uden for Jerusalem, via Romerriget og videre ud i Europa. Fortællingerne bringer os forbi et kloster i Nordfrankrig med den unge elitemunk Ansgar - og følger hans rejse videre op til vikingerne og de nordiske guder i Danmark, hvor han får lov til at bygge de to første kristne kirker. 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til webinaret, er du velkommen til at kontakte undervisere Rikke Hedman eller Søren Johan.

menu
support
søg
kontakt
Kontakt